Af Thomas Storm, borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov
Der er mindre end to år til, at borgerne i Favrskov skal vælge et nyt byråd. Hos Venstre er vi i fuld gang med arbejdet, så vi i fællesskab får skabt de bedste visioner for fremtidens Favrskov. Hos Venstre er den demokratisk proces fundamentet for al udvikling.
Der skal ikke være tvivl om, at omsorgen og plejen af vores ældre medborgere er lige så vigtig som trivslen blandt ungdommen. Vi skal sørge for plads og gode rammer i daginstitutioner og skoler, og vi skal forberede os på en fremtid, hvor befolkningen i hele Danmark kommer til at leve længere. Venstre ønsker i det hele taget en fremtidig kommunal kultur, hvor borgerne er i centrum. Borgerne har krav på hjælp med råd og vejledning, så ingen løber sur i administrativt bureaukrati.
I den nuværende byrådsperiode har Venstre været, og vil fortsat være, en aktiv og konstruktiv medspiller i det borgerlige flertal. For Venstre er målet at skabe tryghed og mere valgfrihed for borgerne.
Venstre vil videre med en politisk kurs der er garant for frihed, fornuft, fællesskab og udvikling, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for et kommende hold af nye og kvalificerede Venstre kandidater ved kommunalvalget i 2025. Et stærkt hold af loyale kandidater, hvor vi alle respekterer demokratiet og hellere vil se handling og resultater end snak og stilstand.
Venstre i Favrskov har holdt sin årlige generalforsamling hos Markusminde Golf Club.
Generalforsamlingen fandt sted kun få dage efter intern uro, hvor tre af Venstres fem byrådsmedlemmer havde meldt sig ud af partiet for at blive løsgængere.
60 af partiets medlemmer var mødt frem, og de fik en grundig orientering om forløbet af den lokale formand for Venstre.
”I bestyrelsen kan vi glæde os over, at vi fik stor opbakning for vores håndtering af processen. Sammen med medlemmerne er vi enige om, at vi ser positivt fremad, og det er en samlet bestyrelse, der står bag vores spidskandidat Thomas Storm,” forklarer Ken Richter, der blev genvalgt som formand for Venstre i Favrskov.
Den øvrige bestyrelse er Lene Laursen, Susanne Rokkjær, Aksel Daugbjerg, Ole Sejr Hansen, Michael Jensen, Søren Lund Hansen Melgaard, Peter Ravn Jensen og Flemming Kragh Thomassen.
Byrådsmedlemmer
21. februar 2024
Thomas Storm Medlem af Økonomiudvalget, Plan- og Landdistriktsudvalget, Bestyrelsen for Gudenådalens Energiselskab A.m.b.A, samt Bevillingsnævnet
Af Thomas Storm, Ravskærvej 65, Søften, borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov Kommune
Med hastige skridt er vi på vej ind i 2024.
Det er samtidig også tiden, hvor vi skal begynde at tale sammen. Alt for meget kommunikation går gennem e-mails, mobiltelefoner og sociale medier. Vi må ikke glemme vigtigheden af at se hinanden i øjnene og stå ansigt til ansigt, når vi har noget at snakke med hinanden om.
Der er ingen tvivl om, at de elektroniske medier og kommunikationshjælpemidler er en stor hjælp i dagligdagen, men den menneskelige kontakt med direkte dialog, kropssprog, smil og et glimt i øjet kan teknik ikke erstatte.
Som borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov er det min vision, at vi skal tale mere sammen. Måske tager det længere tid end via tastaturet, og de muligheder dét kan give, men jeg er ret sikker på, at samtale fremmer forståelsen, og vi kan undgå mange utilsigtede misforståelser.
Det gælder også i kommunikationen mellem borgerne og kommunens forvaltninger. Der skal være mere direkte kontakt, så vi bedre kan forstå hinandens hensigter, forklaringer og synspunkter.
Det er jo meget tænkeligt, at mange mundtlige dialoger i den sidste ende skal skrives ned, så begge parter er enige om aftalen og får den tilsendt på mail.
For mig personligt er det altid spændende og en stor oplevelse at møde nye mennesker, hvorved muligheden for at få en god snak opstår. Jeg vil derfor også gerne rundt i alle dele af Favrskov Kommune med muligheden for at møde kommunens borgere.
Uanset om du er ung, ældre, foreningsbestyrelse, frivillig, foreningsleder, træner, forældre, landmand eller virksomhedsejer er jeg altid klar til at møde op og høre din/jeres mening.
Ring eller skriv meget gerne til mig (lige her er elektronikken en stor hjælp😊), så laver vi en aftale og finder et tidspunkt, hvor vi har god tid til at tale sammen.
Politisk program for byrådsperioden 2022-2025
1. september 2023
1.
Værdipolitik
Favrskov Kommune skal stå fast på de grundlæggende danske og liberale
værdier som navnlig
omfatter ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene, personlig frihed og
selvbestemmelsesret, ansvaret for at kunne forsørge sig selv, samt ansvaret og
muligheden for at bidrage til og indgå i det omgivende samfund.