Louise Louring er netop blevet valgt som folketingskandidat for Venstre i Favrskov. Den 33-årige jurist er født og opvokset i Favrskov, men bor nu i Odder med sin mand og to børn.
- Louise har et godt lokalkendskab, og så er hun samtidig en engageret og aktiv politiker, som bliver en fantastisk repræsentant for Favrskov og hele Østjylland, når hun bliver valgt, siger Flemming Kragh Thomassen, der er formand for Kredsbestyrelsen hos Venstre i Favrskov.
- Jeg vil være stolt over, hvis jeg kan repræsentere min barndomsby, Hammel - og hele Favrskov kommune i Folketinget. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg har lært, for jeg er virkelig østjyde med stort Ø. Jeg har brugt så mange år i politik med gamle sure mænd, at jeg bestemt godt tør stille mig op i Folketinget og sige min mening for os jyder herovre, siger hun med et glimt i øjet.
Den nye folketingskandidat har senest været borgmesterkandidat i Odder, hvor hun nu sidder i byrådet. Tidligere har hun også siddet i Aarhus byråd ad to omgange og stillet op til forrige folketingsvalg.
Louise fortæller om sin barndom og ungdom, at hun voksede op i Hammel, hvor hun både spillede og undervise i badminton. Desuden har Louise et par sæsoner trænet børnene i Hadsten Badmintonklub, og det var også på Søndervangsskolen i Hammel, at hun i sin tid mødte sin mand.
- Jeg kender virkelig Østjylland og rigtig mange steder uden for de 3-4 største byer i Danmark, synes jeg bare ikke, at der bliver investeret nok, og det betyder, at udviklingen går i stå. Vores lokale erhvervsdrivende og foreninger gør virkelig alt, hvad de kan for at skabe liv, men de har brug for, at vi politikere ikke sidder på hænderne. Så jeg vil blandt andet kæmpe for, at vi får langt bedre infrastruktur, god offentlig transport og uddannelser tættere på, hvor folk bor. Jeg synes, at det skal være attraktivt for både de unge og for familierne at blive boende og arbejde i hele landet – ikke kun i de store byer. Mit mål er, at alle områder i Danmark skal have mulighed for at vokse og trives – ikke kun storbyerne.
Sæt dit X ved Venstre, Danmarks Liberale Parti tirsdag 24. marts 2026.
Troels Lund Poulsen skriver:
Tør du tro på fremtiden? Det gør jeg.
Verden er blevet mere usikker. Det mærker vi alle. Alligevel tør jeg godt tro på fremtiden.
Det kræver dog, at vi knokler for et trygt Danmark.
Et sikkert Danmark at vokse op i.
Danmark skal være et sikkert land at leve i. Vi skal kunne forsvare os selv og stå stærkt i en urolig verden. Derfor er et stærkt forsvar en topprioritet. Og derfor vil vi føre en hårdere kurs over for kriminelle indvandrere.
En tryg velfærd for alle danskere.
Der skal være kompetente og kærlige hænder, når du og dine nærmeste har brug for det. Derfor vil vi løfte velfærden, investere i vores børn og styrke sundhedsvæsenet og psykiatrien. Men tryghed handler også om dit hjem. Derfor siger vi klart nej til nye boligskatter.
At gøre det billigere at være dansker.
Det skal kunne betale sig at arbejde. Og der skal være luft i økonomien hos danske familier, hvilket giver nye muligheder. Derfor vil vi gøre det billigere at være dansker.
Et grønt Danmark, der blomstrer i byen og på landet.
Vores børn skal vokse op i et grønt og blomstrende Danmark. Det kræver grønne investeringer, bedre klimasikring og modet til at tænke nyt – også når det gælder energiformer som atomkraft.
Et stærkt erhvervsliv, der gør Danmark rigere.
Vi skal skabe endnu bedre vilkår for dem, der driver og skaber arbejdspladser i Danmark og det, der er fundamentet for vores velstand. Derfor skal man heller ikke underløbe erhvervslivet med nye skatter.
En tryg fremtid kræver et Danmark i sikre hænder. Hænder, der er klar til at tage arbejdshandskerne på.
Også når det er svært. Som tør stå fast, når det blæser. Som tør træffe de svære beslutninger, også når de ikke er populære.
Det ansvar tager jeg på mig. Og derfor går vi i Venstre til valg på:
• Et sikkert Danmark at vokse op i
• En tryg velfærd for alle danskere
• At gøre det billigere at være dansker
• Et grønt Danmark, der blomstrer i byen og på landet
• Et stærkt erhvervsliv, der gør Danmark rigere
Jeg glæder mig til at se jer rundt om i landet hen over de næste uger!
Ole Sejr Hansen er ny formand for Venstre i Favrskov. Han blev enstemmigt valgt på generalforsamlingen i InSide i Hammel. Ole afløser Ken Richter, der har været formand de seneste fire år.
Bestyrelsen fik desuden tre nye medlemmer. Det er Santana Malling fra Thorsø, Cecilie Anthony fra Hadsten og Filippa Elgaard Balle fra Hinnerup.
Den øvrige bestyrelse er Susanne Rokkjær fra Nr. Galten, Peter Ravn har Houlbjerg, Aksel Daugbjerg fra Hinnerup, Flemming Kragh Thomassen, Hadsten, Søren Lund Hansen, Hinnerup og Michael Jensen fra Hadsten.
Aftenen sluttede med et aktuelt politisk indlæg fra den nyvalgte formand for Region Midtjylland, Anders G. Christensen.